BRINGSTRUP & SIGERSTED 

Præsten råber op

Jesus siger: For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem (Matt. 18,20). Dette citat fra Matthæusevangeliet lod til at blive taget meget bogstaveligt ved årets høstgudstjeneste i Sigersted den 14. september, hvor antallet af fremmødte kunne tælles på to hænder. Det blev en fin gudstjeneste med velforberedte medarbejdere, en smukt pyntet kirke og friske pandekager til kirkekaffen. Men det havde været endnu hyggeligere med flere mennesker.

 

I et gammelt landbrugsland som Danmark er høstgudstjenesten blandt årets højdepunkter. I vores pastorat har vi velbesøgte og fornøjelige gudstjenester i både Bringstrup og Gyrstinge. Der er noget at fejre, når høsten er i hus.

 

Vi fra menighedsrådet vil gerne høre jer, menigheden, om I har gode forslag til, hvad vi kan gøre for at fylde vores kirker, f.eks. til en høstgudstjeneste.

 

Vi vil gerne høre fra jer. Kig forbi præstegården, ring eller skriv eller lad os få en snak om emnet, når vi mødes rundt omkring.

​

GUDSTJENESTE – IKKE KUN OM SØNDAGEN

Man behøver ikke at stå tidligt op søndag morgen for at komme til gudstjeneste i Bringstrup, Sigersted og Gyrstinge kirker. I lidt over et år har vi haft to former for hverdagsgudstjenester hver måned.

​

Musikgudstjenesterne er den anden onsdag i måneden. En kort gudstjeneste med særlig fokus på musikken. Hvor musikken i en højmesse består af salmer og den klassiske orgelmusik, kan man til en musikgudstjeneste nyde andre genrer, som for eksempel jazz og pop. Musikgudstjenesterne er et initiativ opstået i samarbejde med kirkernes organist Tórður á Brúnni og kirkesanger Troels Frost. 

 

Forårets sidste musikgudstjeneste sluttede med et vellydende brag den 14. maj i Bringstrup kirke foran et herligt og vellyttende publikum. Der er kun en måde at lære mere om musikgudstjenesterne på: Kom og se! Kom og lyt!

​

Fyraftensgudstjenesterne er den sidste onsdag i måneden. Det er en kort gudstjeneste, hvor vi slutter af med at spise sammen. Det er altid hyggeligt, og hvem holder ikke af at spise i godt selskab? Tilmeldingen sker til sognepræsten.

Kirken er et gammelt hus, men menighedsrådet hænger ikke fast i traditioner for traditionernes egen skyld. Derfor samarbejder præst, kirkemusikere og menighedsråd løbende på at udvikle vores hverdagsgudstjenester.

​

Hvornår kan jeg igen komme i kirke på en hverdag?

Se på kirkernes hjemmeside www.bringstrupsigerstedgyrstingepastorat.dk og www.sogn.dk

​

FORDOMME? JO DA!

For 17 år siden var jeg til min første jobsamtale i Kirkens Korshær. Jeg havde søgt om at blive frivillig ved en varmestue i Aarhus, hvor jeg boede dengang. Under den indledende samtale, spurgte frivillig-koordinatoren mig, om jeg havde fordomme. Til det spørgsmål svarede jeg helt i overensstemmelse med sandheden: ”Ja!”. ”Godt svar”, svarede hun. ”Havde du svaret andet, havde jeg ikke troet dig!”. Det var sikkert i erkendelsen af, at vi alle bærer rundt på en større eller mindre mængde af fordomme og forudfattede meninger. Fordomme er det svært at sige noget godt om. Fordommene er noget, som de fleste af os døjer med, og de står ofte i vejen for indsigten, den konkrete viden og den ægte interesse for det ukendte. Det er godt gået op for os, at vi ikke bør generalisere, men det er svært, når vores hjerne kategoriserer og sætter begreber i kasser for at hjælpe os til at forstå verden.

 

Danmark er et lille land. Vi ligger som nummer 130 på listen over verdens lige under 200 uafhængige lande (på en lun plads mellem Estland og Holland if. Wikipedia). På trods af landets beskedne størrelse har nogen på en dårlig dag fundet på at kalde områder, der ligger uden for en vis radius af København og de store provinsbyer, for Udkantsdanmark. Vittige hoveder har kaldt det samme område for Vandkantsdanmark som en venlig karikatur på det vrissent klingende Udkantsdanmark. I bil eller tog kan man rejse tværs over Danmark på ganske få timer, og så er det omsonst at tale om en udkant.

 

Af og til bliver de ydre tegn på ulighed i Danmark talt op. Et lands hovedstad vil altid tiltrække sig de væsentlige institutioner, hovedsæder for store virksomheder og den opmærksomhed, som følger deraf. Enhver, der en tidlig morgen har siddet i kø på motorvejen eller i et propfyldt tog på vej til København, kan tale med om, at hovedstaden tiltrækker mange mennesker. Tendensen til at bosætte sig i de store byer er global, så København er ikke den eneste hovedstad med boligmangel.

​

Det er vist almindeligt, at der mellem to egne kan herske en vis indbyrdes rivalisering. På samme måde foregår der en grad af rivalisering landsdelene imellem. Har man boet flere steder i landet, opdager man, hvordan fordommene mellem landsdelene trives i bedste velgående. Man indser også, at fordommene går begge veje, og de følger lidt disse linjer: I Jylland er alle landsmænd, der bor øst for Storebælt københavnere. Sjælland kaldes Mågeøen, for her snakker man hele tiden og sk…. på det hele. I et område med mange mennesker er man nødt til at hæve stemmen for at blive hørt. Øst for Storebælt kategoriseres jyder til tider som godmodige, men langsomme. Niels Hausgaard forklarede engang den jyske tilbageholdenhed med, at dummer man sig bare en enkelt gang i et mindre samfund, vil det aldrig blive glemt. Derfor er det bedst bare at holde sin mund. Og fynboer: Man kan umuligt være sur, når man kvidrer løs med en dialekt så muntert syngende som den fynske. Men er man glad, er man nok også lidt naiv, så man ved aldrig…

 

Ja, det er nemt at generalisere og reducere beskrivelsen af landsdelene til få ord. Vi ved godt, at vi ikke bør generalisere, men fordommene bliver bekræftet, når de gentages af dem, som må forventes at være reflekterede og velargumenterede, men uvillige til at erkende nuancerne.

 

Fordomme og specifik viden følges dårligt ad. Det er interessant og givende at rejse rundt i vores lille og helt vidunderlige fædreland. Der er nok at se på og undersøge og blive klogere på. Lad den næste ferie gå til Ikast, Assens, Værløse eller Alsted Flinterup. Meget binder os sammen. Vi er ret ens. Danmark er så lille et land, at man ikke behøver at komme det i en kasse for at forstå det ret.

​​