kirker
Der er to kirker: Bringstrup og Sigersted Kirker. De hører under Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat.
Bringstrup Kirke
Bringstrup/Sigersted Menighedsråd
Formand: Dennis Gylden, tlf. 29 27 01 10
Præst: Peter Borring Sørensen, tlf. 57 61 30 10
Sigersted Kirke
Bringstrup & Sigersted
Gudstjenesteliste
​
Valg til menighedsrådet den 17. september
Tirsdag den 17. september var dagen for opstillingsmøder i alle landets sogne. I Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat fandt valgforsamlingen sted i Gyrstinge præstegård i vanlig god og orden.
De opstillede kandidater fik lejlighed til at præsentere sig og redegøre for deres visioner for den kommende valgperiode og for deres motivation for at stille op til menighedsrådet.
​
Følgende blev valgt fra Gyrstinge sogn: Kirsten Forsingdal, Peter Budal Jensen, Steffen Boel Jørgensen, Steen Kisselhegn og Nadia Svane Kristensen.
Som stedfortrædere fra Gyrstinge sogn blev følgende valgt: Vibeke Vinding Wojtczak, Inge-Lise Toft, Birgitte Alrøe Møller og Kirsten Nordal Hansen.
​
Følgende blev valgt fra Bringstrup sogn: Dennis Gylden og Ole H. Olsen.
Fra Sigersted sogn stillede ingen op.
Konklusionen er, at der er tilstrækkeligt antal kandidater til Gyrstinge sogn. Til Bringstrup sogn mangler en kandidat. Til Sigersted sogn mangler der to kandidater.
​
Når menighedsrådet ikke er fuldtalligt, afholder man ekstraordinær valgforsamling, som blev gennemført landet over den 8. oktober i de sogne, hvor menighedsrådet ikke var fuldtallige.
I vores pastorat blev den ekstraordinære valgforsamling holdt den 8. oktober i Bringstrup menighedshus. Desværre stillede ingen yderligere kandidater op ved denne lejlighed.
​
Det nye menighedsråd består således af i alt syv valgte medlemmer og fire stedfortrædere.
​
Menighedsrådet er i færd med at søge Roskilde stift om dispensation til at fortsætte arbejdet med den ovennævnte besætning. Et par af sognenes beboere har vist interesse for at være med i aktivitetsudvalget, hvilket godt kan lade sig gøre uden at være valgt ind i menighedsrådet. Desuden kan funktionen som kirkeværge bestrides af en kvalificeret person, som ikke er valgt ind i menighedsrådet.
NYTÅRSKUR 2024 I GYRSTINGE KIRKE
Den 1. januar 2025 inviterer menighedsrådene til nytårskur i Gyrstinge kirke kl. 15.00.
Efter gudstjenesten vil vi ønske hinanden et godt nytår.
Der vil være et glas ”bobler” til jer, der kommer.
Med venlig hilsen fra Aktivitetsudvalget
Så er det ud at nyde det gode vejr!
På den sidste lørdag i efterårsferien gik køreturen til to kommuner på den københavnske vestegn. Netop denne lørdag eftermiddag viste efterårsvejret sig fra sin mest fortræffelige side. En sådan efterårsdag, hvor solen skinner klart og varmer tilstrækkeligt til, at en vindjakke og et tyndt halstørklæde rækker som værn mod vejret, og hvor lyset sammen med duften af æbler og brunende blade sikrer den helt rigtige efterårsstemning til efterårsferien.
Den danske sommer ”kan noget”, som det hedder på moderne dansk. Forestiller man sig, at man bad en flok mennesker sætte ord på deres forestillinger om paradis og Guds himmel, gætter jeg på, at mange vil associere til en dansk sommerdag, når den er bedst. Sådan en med sol, en let brise og ikke for mange myg og kryb. Antagelsen bygger ikke på videnskabelige undersøgelser. Der er udelukkende tale om en påstand.
På en sådan sommerdag skal man opholde sig udendørs, for man skal for alt i verden nyde det gode vejr. Kommandoen ”Så er det ud at nyde det gode vejr” har gjaldet i mange hjem på den første sommerdag. Begrebet ”den første sommerdag” fortolkes ret frit, for hvert forår lader det til, at i samme sekund den første solstråle titter frem efter vinteren, ansporer det hos nogle en trang til at trække i shorts og andet sommertøj og besøge det store antal restauranter og caféer med udendørs servering. For hvem har også sagt, at man ikke kan spise isvafler i marts?
Men nu er tiden inde for at hylde efteråret: På den sidste lørdag i efterårsferien gik køreturen som nævnt ovenfor til den københavnske vestegn med ophold i to beboelseskvarterer præget af det dejlige efterårsvejr. Ud over vejret gjorde et andet forhold sig gældende med stor tydelighed: Stilheden! Beboelseskvartererne var opført i tresserne og halvfjerdserne, hvor man gjorde sig umage med at skabe et venligt miljø for beboerne i form af græsplæner, beplantning, bænke og legepladser. Men de hyggelige omgivelser var nærmest mennesketomme. Kvarteret må have udgjort hjemmet for adskillige børnefamilier, men hvor var børnene! Havde deres forældre ikke kommanderet ”Så er det ud at nyde det gode vejr” på denne dejlige efterårsdag? Måske havde de, men ingen havde reageret på kommandoen. Ingen børn var ude at lege denne lørdag eftermiddag. Hvor var de henne?
Inden ordningen ”Reklamer nej tak” blev indført, var efteråret førhen tiden for, at de store varehuse udsendte deres julekataloger. Læsere, som er ældre end ca. 40 år, husker formentlig, da legetøjsbutikkerne sendte deres kataloger ud. De farvestrålende kataloger fra varehuse og legetøjsbutikker inspirerede til juleønskerne fra voksne og børn.
​
Legetøjskatalogerne brugte vendingen ”Til de lange vinteraftener” i annonceringen af for eksempel modeljernbaner, modelfly og andet legetøj, der i særlig grad var beregnet til indendørs brug. Det var hobbyudstyr og legetøj til de lange vinteraftener, for på resten af året leger vi udenfor og får vind i håret, hård hud på fodsålerne, sol i ansigtet og sol på de steder på de bare arme og ben, hvor myggestik og hudafskrabninger ikke har sat deres præg som følger af den udendørs leg.
På denne oktoberdag i den københavnske vestegn må børnene have været beskæftiget med en eller anden form for indendørs aktiviteter. I hvert fald opholdt de sig ikke udendørs. Måske er denne undren over fraværet af børn i færd med udendørs aktiviteter et udtryk for en utidssvarende tankegang, hvor den udendørs leg vurderes til at være sundere og mere ”rigtig” end de indendørs.
Ja, den danske sommer ”kan noget”. Man skal elske sommeren. Det er det ”rigtige”, for der kan vi nyde det udendørs liv, som det foretrækkes af mange. Efteråret kan så sandelig også noget, ja for nogle er efteråret den foretrukne tid på året. Den danske sommer er smuk og hyldes ofte og gerne, men efteråret viser sin pragt, når blade og vegetation falmer i et spektakulært orgie af farver og duft. Om efteråret er luften frisk og dufter herligt, særligt når et frugttræ i nærheden spreder sin sursøde duft af frugt i varierende stadier af forrådnelse. For dem, der trives bedst i lange bukser, strømper og solidt fodtøj, er efteråret en kærkommen lejlighed til at tage overtøjet ud af garderoben. Hvor mange klæder sig af til sommertøj ved det første glimt af forårssol, trives andre ved at være fuldt og helt tildækket. Efteråret er tiden for at omfavne de indendørs aktiviteter, som kan dyrkes uden forventninger og kommandoer om at skynde sig ud for at nyde det gode vejr. Det indendørs liv peger frem mod ”de lange vinteraftener”, som det hed i firsernes legetøjskataloger, med deraf følgende eftertanke og fordybelse under dyrkelsen af de indendørs sysler.
Atter bør vi prise os lykkelige over at leve i et land som Danmark. En blandt utallige grunde er, at årstiderne skifter. Fordybet i det indendørs liv kan man rette blikket mod foråret, hvor vinterens grå omgivelser får farve og liv og vidner om skaberværkets livskraft. ”Så er det ud at nyde det gode vejr” og ikke mindst duftene af foråret og mærke, at man er udendørs, når det rusker og blæser, og det er endnu dejligere at komme indendørs igen og glæde sig over årstidernes skiften.
Nyt kirkeskib i Bringstrup kirke
Bringstrup kirke er kendt for sine kalkmalerier. I løbet af året hænder det af og til, at interesserede henvender sig i præstegården for at bede om adgang til kirken for at opleve kalkmalerierne.
​
De er dog ikke det eneste interessante, der viser sig, når man løfter blikket mod kirkeloftet. Vores kirkeskib er blevet omhyggeligt renoveret og er desuden blevet flyttet til sin nuværende placering midt i kirken. Før hang kirkeskibet tæt på døren til våbenhuset, hvilket gav anledning til en del ”bølgegang”, når træk fra våbenhuset og fra klimaanlægget fik skibet til at vippe.
​
Ifølge hjemmesiden www.kristendom.dk udgør den samlede flåde af kirkeskibe ca. 1200 fartøjer og spænder fra en model af fregatten Jylland i Juelsminde kirke til en model af en fiskekutter i størrelsesforholdet 1:20 i den nye Thyborøn kirke.
​
Forklaringerne på forekomsten af kirkeskibe i danske kirker er mange, men en af dem går på Danmarks historie som søfartsnation.
Kirkebil
Kirkebil er et tilbud til medlemmer af menigheden, som ønsker at deltage i gudstjenesten, men ikke har mulighed for at komme til og fra kirken.
Det er muligt at bestille kirkebil til gudstjenester i vores tre kirker.
Sådan gør du: Man bestiller en taxa via Ringsted Taxa på telefon 57 67 35 35. Ved bestillingen opgives kontonummeret 80064.