BRINGSTRUP & SIGERSTED 

​Fortæl din historie

Et menneske, der har opnået en vis grad af anseelse og berømmelse skal på et tidspunkt tage stilling til, hvornår det er tiden for enten at udgive en selvbiografi, fortælle sin historie til en forfatter eller må finde sig i, at andre skriver om ens liv og karriere. Politikere, sportsfolk, musikere, skuespillere og kunstnere m.fl. bliver på et tidspunkt i deres liv emnet for en biografi, en detaljeret beskrivelse af deres liv og karriere. Skriver den kendte person om sig selv kaldes det en selvbiografi, også kaldet en autobiografi. Det er nemlig relevant at sondre mellem skrevet og beskrevet. Selvom hovedpersonen er angivet som forfatter, afslører et nærmere blik somme tider, at autobiografien er fortalt til en professionel skribent. Et menneske, der har skabt en smuk karriere uden for litteraturen og journalistikken, er ikke nødvendigvis en fremragende skribent, og så er det ikke ualmindeligt at kendte mennesker lader en professionel skribent udføre skrivearbejdet efter lange samtaler med den beskrevne.

Da far var dreng… Det kan være indledningen til en beretning om de gode gamle dage, hvor en rask dreng iført korte bukser i løbet af en eftermiddag kunne dele hundredvis af aviser ud, mens snedriverne tårnede sig op som KFK-siloer på en havnekaj. Og vi havde langt til skole dengang… Jo, jo, det var tider, og de unge (dem, der er yngre end 65) har det let i dag! Den nærmeste familie kender bedstemors eller bedstefars barndomshistorier udenad og kan genfortælle beretningerne med alle detaljer intakt (hvilket sjældent hindrer bedstemor/ bedstefar i selv at genfortælle dem med samme detaljerigdom), men spøg til side, det er meget ofte interessant at lytte et ældre menneske fortælle om den fortid, der for de yngre generationer er blevet historie.

​​

Mange mennesker har et repertoire af yndlingsanekdoter, som de gerne genfortæller. Anekdoterne har en vis underholdningsværdi de første par gange, man hører dem. Anekdoterne kan skærpe lytterens interesse for at lære mere om et menneskes liv. Vi synes, at vi kender vores familie og de nærmeste venner godt, men der er meget, vi ikke ved. Her tænkes ikke på personlige og private detaljer, men på helt faktuelle oplysninger, som man ikke kommer ind på i det daglige. Oplysninger, man sikkert har hørt, men glemt igen og synes, at det er pinligt at få gentaget. Desuden mener mange, at de har for travlt til de dybere samtaler og til at lytte længe til de gamles beretninger om svundne tider.

De yngre generationer kan lære af de gamle. Derfor opfordrer familiens yngre generationer i nogle familier de ældre til at skrive deres erindringer ned, blandt andet for at opnå den overskuelighed, som anekdoterne og den afbrudte mundtlige fortælling ikke byder på. Når de spredte anekdoter samles til en helhed, ser man de store linjer i menneskets liv, og et helt almindeligt liv bliver til historie. Det kan være ældre mennesker, som i livets vinter ser tilbage, gør status og sidst i livet oplever trangen til at fortælle deres opfattelse af fortiden. Man behøver ikke at være ældre eller gammel for at være emne for en biografi. Det hænder ikke sjældent, at langt yngre mennesker udgiver biografier. Det kan være, når karrieren er nået et højdepunkt. Eller det kan være, hvis vedkommende har opnået en væsentlig ny indsigt, f.eks. efter overvindelsen af livskriser.

Teknologien har gjort det muligt at udgive sin autobiografi uden erfaring som forfatter eller journalist. Går man med en lille forfatter i maven og ønsker sig brændende at udgive en bog, behøver man ikke længere at opsøge de etablerede forlag. Man kan som privatperson ​skrive og producere mindre oplag af bøger uden at løbe en økonomisk risiko ved hjælp af såkaldte books on demand- forlag.

​

Takket være denne teknologi behøver man ikke at være feteret og berømt for at skrive og udgive sine erindringer. Man behøver ej heller at opsøge en professionel skribent at fortælle sin historie til. Mon ikke mennesker altid har båret på trangen til at berette om deres liv? Som pensioneret oplever man mere tid til private sysler. Den ekstra tid giver tid til at tænke sig om og til at tænke tilbage og øse af ens erfaringer. Børn og børnebørn har ikke tid til at sætte sig og lytte, og som fortæller kan det være vanskeligt at formidle en struktureret fortælling, når minderne trænger sig på, og den indre film ruller uden bremseklodser. Førhen nedfældede familiens ældste erindringerne i en Kinabog. Senere kunne de yngre i familien hjælpe bedstemor/far med at indtaste og udskrive erindringerne ved hjælp af pc og printer til indføring i en tilbudsmappe til uddeling i den kreds, som blækpatronens ydeevne tillader. Den moderne teknologi har gjort det muligt at lade ens erindringer trykke i bogform til uddeling i en større kreds og til at stå på bogreolen til læsning og genlæsning af dem, der i et indbydende og praktisk format vil læse om gamle dage.