kirker

Der er to kirker: Bringstrup og Sigersted Kirker. De  hører under Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat.

Bringstrup Kirke.png

Bringstrup/Sigersted Menighedsråd

Formand: Dennis Gylden, tlf. 29 27 01 10

Præst: Peter Borring Sørensen, tlf. 57 61 30 10

Sigersted Kirke.png

Bringstrup & Sigersted

Se nedenunder

 

Fyraftensgudstjeneste efterfulgt af fællesspisning

 

Fyraftensgudstjeneste er et nyt initiativ fra de to menighedsråd i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat. Planen er, at fyraftensgudstjenesterne skal gå på skift i vores tre kirker kl. 17.00 den sidste torsdag i hver måned. December undtaget.

 

Torsdag den 25. november har vi fyraftensgudstjeneste i Bringstrup kirke kl. 17.00. Det er en aften, hvor vi mødes i kirken til en kort gudstjeneste, hvorefter vi spiser sammen. Det er også en aften, hvor familien ikke behøver at tænke på aftensmad, men kan nyde den i godt selskab med andre fra ens eget sogn eller fra et af ”søstersognene”. Prisen for at deltage er 40,- for voksne og 20,- for børn under 12 år.

 

Af hensyn til indkøb og for at undgå madspild er tilmelding til spisningen nødvendig. Tilmeldingen sker til sognepræsten Peter Borring Sørensen på mobil 25 72 30 10 eller mail pbso@km.dk senest fredag den 19. november. Man er selvfølgelig også velkommen til kun at deltage i gudstjenesten. Med venlig hilsen sognepræsten og menighedsrådene.

 
 

Sigersted kirke: Er du vores nye graver og kirketjener?

Stillingen som graver og kirketjener ved Sigersted kirke i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat er ledig til besættelse pr. 1. juni 2022 eller snarest muligt.

Som graver og kirketjener har du ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af kirke, kirkegård og de omkringliggende arealer. Graveren deltager desuden i gudstjenester og kirkelige handlinger som kirketjener. Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge.

  • Vi forventer, at du som graver har interesse for gartnerfaget og formår at vedligeholde og pleje kirken, kirkegården og de øvrige bygninger og udendørs arealer og sætter en ære i, alt fremstår i ordentlig stand. Der vil være kontoropgaver i forbindelse med kirkegården, så stillingen kræver kendskab til pc på brugerniveau. Der er desuden en del maskiner og redskaber, som skal vedligeholdes.

  • Vi forventer, at du i opgaven som kirketjener møder kirkens gæster med konduite og empati, da du både som graver og kirketjener ofte er den første, som medlemmer af menigheden og pårørende støder på.

  • Vi forventer, at du selvstændigt kan varetage stillingens mange opgaver i et tæt samarbejde med kirkens øvrige personale og menighedsrådet.
     

Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads med stor frihed til at planlægge de aftalte opgaver. Vi tilbyder en arbejdsplads i den fri luft med vores gamle middelalderkirker som baggrund. Der er gensidig vikarforpligtelse i forhold til graveren ved Bringstrup kirke.

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske fem ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for to år efter ansættelsens begyndelse, hvis du ikke tidligere har taget kurset.

 

Du skal være indstillet på at benytte egen bil i forbindelse med arbejdet.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kurt Hansen på mobil 20 41 85 32.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Dennis Gylden på adressen Egerupvej 7, Bringstrup, 4100 Ringsted eller på mail til 7343fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. maj kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 21.

Stillingsopslag kan ses på www.jobnet.dk og www.bringstrup-sigersted.dk

Om lønnen

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, hvis du ikke har gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet 305.102,95 kr. – 364.170,40 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 305.102,33 kr. 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, hvis du har gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet 297.284,95 kr. – 379.037,97 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 312.149,65 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.341,85 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

 

Jesus som ung 
Julehandelen er så småt i gang. I boghandlerne er julen sæson for biografier fra fremtrædende mennesker inden for sport, kultur og politik. Biografier kan være spændende læsning, da ethvert menneske kan fortælle sin helt særlige biografi. Vi har alle en historie at fortælle, nemlig historien om vores liv. Selvom man kan finde fællestræk mellem mange livshistorier, er ingen livshistorie ens. Jeg vil vove at påstå, at der er et bestemt tidspunkt i tilværelsen, hvor en kendt person skriver sin livshistorie (måske ved hjælp af en såkaldt ghost writer) eller lader en forfatter skrive om personens liv. Det tidspunkt er, når berømthedens liv og karriere har nået et foreløbigt højdepunkt. I det lys ser man lysere på karrieres bump og nedture. Omvendt kan det være svært at forestille sig det kendte menneske, som skriver sin biografi i en periode, hvor karrieren og den øvrige livskvalitet befinder sig i en bølgedal.  

 

I livshistorien om et berømt og talentfuldt menneske hører man ofte beretninger fra mennesker, som allerede i på et tidligt tidspunkt kunne se det helt unikke hos den senere berømte atlet eller musiker. Jo, jo, han/hun kunne noget… det kunne jeg godt se. Det er der en forklaring på. For at nå langt inden for for eksempel sportsdiscipliner og musik, er man nødt til at øve sig allerede fra den tidlige barndom, hvor talentet er åbenlyst. 

 

Der er en biografi, som vi mangler. Det er biografien om ver-
dens mest berømte mand, Jesus Kristus, Guds søn, Gud og 
menneske. Selv skrev Jesus ikke noget. Han producerede heller ikke noget. Beretningerne om ham kan vi læse i evangelierne, men de er ikke fyldestgørende som biografi. Der er adskillige forskelle mellem de tre evangelier, og Johannesevangeliet fremstår som et ret selvstændigt skrift i forhold de synoptiske evangelier. Vil vi vide noget om Jesus, er vi henvist til evangelierne. At evangelierne så har affødt enorme mængder af sekundærlitteratur og er blevet forkyndt milliarder af gange siden den tidligste kristendom, gør os ikke klogere på personen Jesus. 


Hvor talenter inden for sport og musik, som nævnt ovenfor, allerede i en tidlig alder må øve sig for at holde det åbenlyse talent vedlige, kan man ikke tale om, at Jesus havde et egentligt talent. Hvordan var Jesus som barn og ung? Den eneste kilde er Lukasevangeliet, hvor en hændelse fra Jesu barndom beskrives med elleve vers i evangeliets andet kapitel.  

Sådan gik det til: Da Jesus var blevet tolv år, drog han med 
Maria og Josef til Jerusalem, som det var skik dengang. Da de skulle til at hjem til Nazaret, kunne ingen finde Jesus. Han var blevet i Jerusalem, uden hans forældre var klar over det. Tænk, en tolvårig dreng alene i en storby. Først ledte Josef og Maria efter Jesus i rejsefølget, men der fandt de ham ikke, og de drog tilbage til Jerusalem for at lede efter Jesus der. Efter tre dage (vær altid vågen, når evangelisterne skriver ”tre dage”!) fandt de Jesus i templet, hvor han sad blandt lærerne. Ikke nok med at han lyttede til dem, han kunne også stille dem kvalificerede spørgsmål til Moseloven. Alle tilstedeværende var forundrede over hans indsigt og over de svar, som han gav på de skriftkloges spørgsmål. Forældrene var ikke mindre forundrede. Hvor og hvornår havde han lært alt det? Maria skældte Jesus ud, fordi han svar stukket af fra dem. Jesus svarede blot: Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? 

Maria og Josef forstod ingenting. Den tolvårige Jesus fulgte med dem tilbage til Nazaret. Herefter var Jesus lydig mod sine forældre, som der står.  

Afsnittet slutter med ordene om, at Maria gemte alle ordene i sit hjerte. Og videre, at Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Den sidste sætning er alt, hvad evangelierne røber om Jesu tidlige ungdom.  

Vi går således glip af de bagkloge og bedrevidende bekendte, der fortæller med et glimt i øjet: Jo, han var noget særligt den dreng. Jeg så det med det samme… 

Et halvt kapitel senere er Jesus tredive år gammel. Efter hans dåb, fortælles, at Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Guds søn var blevet voksen. 

Sognepræsten

Bibelmaraton

 

Bibelen er den litterære klassiker over dem alle. Den er også det skriftlige grundlag for den kristne tro.

 

Onsdag den 26. januar kl. 19.00 i præstegården i Gyrstinge.

 

Fremover mødes vi hver anden onsdag i årets løb. Når året er omme, har vi læst hele Bibelen.

 

Det kræver ingen særlige forudsætninger. Hvis du mangler en bibel, har præsten en, du kan låne.

 

Bliver det spændende? Ja, især hvis du kommer med.

 

Med venlig hilsen, sognepræsten

 
 
church.PNG

Diakoni – hvad er det nu?  
Diakoni er et af de ord, som teologer og præster smider om sig med. Nu sker det igen! Ordet stammer, i lighed med mange andre kirkelige begreber, oprindeligt fra det græske sprog og betyder tjeneste. Når samtalen falder på, hvad kirkens opgaver består i, hører diakonien til blandt de mest oplagte svar. En anden væsentlig opgave er Ordets forkyndelse. Det vil sige, at Evangeliet læses, høres og udlægges, og sakramenterne – dåben og nadveren – forvaltes. Og så er der alt det andet, der foregår i og i forlængelse af kirken. Hvor forkyndelsen drejer sig om Ordet, handler diakonien om gerningen og handlingen over for andre mennesker. At høre evangeliet skal opbygge den enkelte åndeligt, men bør i bedste fald også føre til handling. Eller som det hedder i Jakobs Brev: Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere (Jak.1,22). Vi er ordets hørere, når vi deltager i en gudstjeneste. Ordets gørere, bliver vi, når vi omsætter ordene om næstekærlighed til handling. Det er sket, at jeg er stødt på følgende fordom: Kirken har så mange penge (Nå!), og videre…. Hvorfor giver I ikke jeres mange penge til de fattige? Så er den  gode stemning sat!

 
Menighedsplejen 
Kirkens indtægter er båndlagt til at vedligeholde de bevaringsværdige kirker og til at aflønne kirkens medarbejdere. Oven i det kommer en del andre udgifter. Der er således ingen menighedsråd, der ligger inde med store summer, som de kan fordele efter forgodtbefindende. I de fleste sogne udgår det diakonale/sociale arbejde fra menighedsplejen. I sogne, hvor der uddeles f.eks. julepakker, er det sognets menighedspleje der modtager ansøgninger om julepleje og fordeler den. I nogle sogne står menighedsplejen for f.eks. besøgstjenesten, ligesom man før i tiden stod for pleje af sognets syge, Det er typisk sognepræsten og et par medlemmer af menighedsrådet, der står for arbejdet i menighedsplejen. I større sogne kan menighedsplejen have form af en bestyrelse, der administrerer en række fonde. Den type af menighedsplejer kan i nogen tilfælde være i stand til at uddele ret store beløb, hvis fondene er pengestærke. Bestyrelsen af den type af menighedsplejer består af sognepræster og menighedsrådsmedlemmer. Landets menigheds-
plejer er organiseret i Samvirkende Menighedsplejer.

 
Kirkens Korshær 
Kirkens Korshær blev stiftet i 1912. Formålet var – som nu at hjælpe mennesker i nød uanset deres baggrund og tro. Først var det primært forkyndelsen, der optog Korshærens arbejde. Ikke i kirken, men på de utallige beværtninger og værtshuse i København. På et tidligt tidspunkt indså man, at forkyndelsen af Ordet ikke kunne stå alene. Det var ikke forsvarligt at møde mennesker i dyb fattigdom uden at hjælpe dem ud af armoden. Kirkens Korshær er blevet omtalt som ”folkekirkens diakonale arm”. Indirekte udfører folkekirken diakonalt arbejde gennem menighedsplejerne og en række sogneaktiviteter, som har et mere eller mindre diakonalt sigte. Men diakonien hands on, som det vist hedder på moderne dansk, den står Kirkens Korshær for gennem drift af varmestuer, ”skæve” boliger, herberger og andre diakonale tiltag.  

Driften finansieres blandt andet af de mange genbrugsbutikker landet over. Teologisk set står Kirkens Korshær i forlængelse af folkekirken i kraft af de 20 korshærspræster, der er stillet til rådighed for Kirkens Korshær af den danske folkekirke. De er funktionspræster i lighed med præster, der er ansat på sygehuse, fængsler, arresthuse, i de tre værn o.a. Alle korshærspræster er tillige knyttet til et sogn i folkekirken. Desuden er korshæren og folkekirken tæt forbundne i form af utallige indbyrdes relationer og frugtbart - og ganske ofte fornøjeligt - samarbejde.  

Diakoni – her og nu 
Som nævnt før handler diakoni om at tjene næsten. Det betyder ikke, at vi skal være tjenere for hinanden. Man kan sagtens tjene hinanden uden at være frivillig i en varmestue eller genbrugsbutik eller sidde på kirkebænken hver dag. Det handler om at have øje for hinanden og være til stede. At spørge sig selv, hvem kan bruge en hånd? Hvem trænger til en besked på telefonen, på Facebook eller til noget så gammeldags som en telefonopringning? Hvem trænger til en julehilsen? Diakoni består også i at være en del af fællesskabet i lokalområdet, som for en tilflytter forekommer både iøjnefaldende og imødekommende. 


Sognepræsten 

 

Organist søges

En deltidsstilling som organist ved kirkerne i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge  pastorat er ledig pr. 1.8.2022 eller senere. Stillingen er normeret til 10 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Spille til gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, herunder vielser, begravelser, dåb m.v.

  • Deltagelse i og evt. planlægge kirkekoncerter, salmesangsaftner, musikgudstjenester o. lign. i samarbejde med præst, kirkesanger og menighedsråd.

  • Udvikle bestående aktiviteter samt nye tiltag i sognene.

De 3 sogne har ca. 1700 indbyggere, og vi har i løbet af de sidste to år fået ny præst, ny kirkesanger og et nyt menighedsråd. Sognene er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem menighedsrådene, præsten og pastoratets ansatte.

Vi forventer, at du:

  • Er god til at spille og har en bred musikalsk interesse.

  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.

  • Er loyal, engageret og fleksibel.

  • Er åben for udvikling af kirkens arbejde.

 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 289.853,17 kr. – 423.630,94 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 297.284,95 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.341,85 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.


Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 323.491,82 kr. – 394.181,66 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.621,62 kr. – 64.643,93 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 312.149,65 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 327.963,60 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 24.269,83 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 31.641,50 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 37.652,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

OK tillæg på 963,99 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Steen Kisselhegn på telefonnummer 40430930.

 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Steen Kisselhegn, Gyrstinge Bygade 92, 4100 Ringsted eller på mail til menighedsrådet 7340@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1.6.2022.