kirker
Der er to kirker: Bringstrup og Sigersted Kirker. De hører under Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat.
Bringstrup Kirke
Bringstrup/Sigersted Menighedsråd
Formand: Dennis Gylden, tlf. 29 27 01 10
Præst: Peter Borring Sørensen, tlf. 57 61 30 10
Sigersted Kirke
Bringstrup & Sigersted
Gudstjenesteliste
Kirkebil
Kirkebil er et tilbud til medlemmer af menigheden, som ønsker at deltage i gudstjenesten, men ikke har mulighed for at komme til og fra kirken.
Det er muligt at bestille kirkebil til gudstjenester i vores tre kirker.
Sådan gør du: Man bestiller en taxa via Ringsted Taxa på telefon 57 67 35 35. Ved bestillingen opgives kontonummeret 80064.
Bibelmaraton
I januar 2022 var vi en gruppe, som besluttede os for at læse hele Bibelen sammen. Vi er snart færdige med at læse det Gamle Testamente og er nu nået til det Ny Testamente.
Har man lyst til at læse resten af Bibelen sammen med os, er man velkommen til at kontakte sognepræsten Peter Borring Sørensen på mobil 25 72 30 10 eller mail pbso@km.dk. Så vil jeg oplyse om tid og sted for vores næste møde. Mødedatoer aftales løbende.
Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Er det spændende? Ja!
Har vi kageordning? Ja!
Med venlig hilsen, sognepræsten og bibelmaratonlæserne.
Organist søges
En deltidsstilling som organist ved kirkerne i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat er ledig pr. 1.5.2023 eller senere. Stillingen er normeret til 10 timer pr. uge.
Organisten skal varetage følgende opgaver:
-
Spille til gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, herunder vielser, begravelser, dåb m.v.
-
Deltagelse i og evt. planlægge kirkekoncerter, salmesangsaftner, musikgudstjenester o. lign. i samarbejde med præst, kirkesanger og menighedsråd.
-
Udvikle bestående aktiviteter samt nye tiltag i sognene.
De 3 sogne har ca. 1700 indbyggere, og vi har i løbet af de sidste to år fået ny præst, ny kirkesanger og et nyt menighedsråd. Sognene er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem menighedsrådene, præsten og pastoratets ansatte.
Vi forventer, at du:
-
Er god til at spille og har en bred musikalsk interesse.
-
Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.
-
Er loyal, engageret og fleksibel.
-
Er åben for udvikling af kirkens arbejde.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for organister eller Overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten med tilhørende Protokollat mellem Kirkeministeriet og Akademikerne/Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.151,82 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.407,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 966,80 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 324.435,11 kr. – 395.331,08 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 41.742,98 kr. – 64.832,43 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 313.059,87 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 328.919,93 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 31.733,77 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der er prøvetid i stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Steen Kisselhegn på telefonnummer 40430930.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Steen Kisselhegn, Gyrstinge Bygade 92, 4100 Ringsted eller på mail til menighedsrådet 7340@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21.4.2023.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted 26.4. kl. 17.30.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
På sporet af…
Den 25. januar havde jeg fornøjelsen af at holde mit foredrag om den midtsjællandske jernbane i Café Friheden i Bringstrup. Glæden ved at dele sine interesser med andre mennesker kan de fleste nok genkende. Et er at få lov til at fortælle, noget andet er at møde de mennesker, som efter foredraget deler deres oplevelser og viden om – i dette tilfælde – den midtsjællandske jernbane. Dette hændte både i Bringstrup og igen, da jeg den 10. marts holdt det samme foredrag til Eftermiddagsmøde i Haraldsted præstegård. Under foredraget kom jeg ind på en aktivitet, som jeg har dyrket som en del af min interesse for skinnebåren trafik, nemlig gåture på de såkaldte restbaner (se faktaboks). En gæst ved foredraget udtrykte interesse for denne aktivitet. Det er ikke hver dag, at ens oplevelser om gåture på nedlagte jernbanestrækninger efterspørges, så på baggrund af denne kærkomne opfordring fandt jeg det passende at ”genoptrykke” en beretning om en fodtur, som jeg foretog på restbanen mellem Slagelse og Næstved i vinteren 2009.
Baggrunden for beretningen er følgende: Inden jeg blev indsat som konstitueret sognepræst (vikarpræst) i Bringstrup, Sigersted og Gyrstinge sogne, var jeg konstitueret sognepræst i Gimlinge og Hyllested sogne i Slagelse provsti. Under mit vikariat havde jeg kontor på aktivitetscentret Atkærcenteret i Dalmose. Atkærcenteret udsendte Brugerbladet, hvortil jeg efter aftale med lederen leverede en klumme til hver udgave. En sådan klumme handlede om den føromtalte fodtur i 2009.
Hvorfor forestillede jeg mig, at læserne af Atkærcenterets brugerblad ville læse min beretning? Jo, strækningen Slagelse – Næstved gik tæt forbi Dalmoses tidligere station, som var nærmeste genbo til Atkærcenteret. Desuden berørte min beretningen også slagterforretningen i Dalmose beliggende på samme vejstrækning. Hermed første del af artiklen - med enkelte redigeringer - som blev bragt første gang i Brugerbladet for april-maj 2018: Vandretur på Slagelse-Næstvedbanen med Dalmose-slagteren som mellemstation.
Da jeg i januar blev ringet op fra Roskilde stift med forespørgsel om at vikariere som sognepræst i Gimlinge og Hyllested, kunne jeg ikke umiddelbart placere sognene geografisk. Det var først, da jeg indså, at Gimlinge sogns største by var Dalmose, at jeg kunne placere Gimlinge og Hyllested sogne på mit indre Danmarkskort. Dalmose huskede jeg som et hedengangent jernbaneknudepunkt. Og jeg huskede Dalmose for den hyggelige slagterforretning tæt på den gamle stationsbygning.
På gangen i Atkærcenterets stueetage hang der i februar fotografier med motiver fra Dalmose Station. Fotografierne formidlede den særlige atmosfære, der efter min opfattelse findes på en nedlagt jernbanestation rigtig godt. Siden mine drengeår har jeg været fascineret af jernbaner med særlig vægt på det kulturhistoriske aspekt. Denne fascination har ledt mig til at vandre på samtlige de tilbageværende af de såkaldte restbaner. I 2009 vandrede jeg på strækningen mellem Slagelse og Næstved, da sporene stadig løb der og senere på strækningen mellem Dalmose og Skælskør.
Det var en lille appetitvækker om efterforskningen af Slagelse – Næstvedbanen. Læs med, når anden og sidste del af bliver bragt i næste nummer af Lokal Nyt. Læs om fodturens begivenheder, og hvad slagterforretningen i Dalmose gemte på af lækkerier…
FAKTABOKS
En restbane er en jernbanestrækning uden fast person – eller godstrafik, men hvor sporene fortsat er intakte. Strækningen mellem Slagelse og Næstved med sidebanen Dalmose-Skælskør blev anlagt i en omgang og åbnede i den 15. maj 1892. Slagelse-Næstved blev lukket for persontrafik i 1971 og for godstrafik (mellem Slagelse og Sandved) i 1986. Dalmose-Skælskør blev nedlagt for persontrafik i 1950 og for godstrafik i 1975. På Sjælland er kun en enkelt restbane bevaret mellem Høng og Gørlev. Denne strækning trafikeres af Vestsjællands Veterantog.