BRINGSTRUP & SIGERSTED 

Der er mange fornøjelser ved at være præst. En af dem er at levere tekst til klummerne i Bøgebladet og Lokal Nyt. Inden jeg flyttede ind i Bringstrup præstegård i september 2020, boede jeg i Helsingør. I perioden 2012-2017 sad jeg i menighedsrådet i mit daværende bopælssogn Sct. Mariæ sogn i Helsingør. Af og til fik jeg lov til at skrive en artikel til sognets kirkeblad, hvoraf en enkelt tidligere har fundet vej til Lokal Nyt og Bøgebladet. Anden del af artiklen kommer i næste nummer.

​

Hvem sagde nørd!

Nørd er et tvetydigt begreb, som man af og til støder på i beskrivelsen af et fagligt engageret og detaljeorienteret menneske. Ordet nørd bruges også til at beskrive en socialt handicappet person med en fremtoning et stykke fra det fashionable. Den Store Danske (Gyldendals leksikon på internettet) definerer nørd som et slangudtryk fra midten af 1980'erne for en lidt latterlig, uheldigt klædt, men dybdeborende person, der er helt opslugt af et fagområde eller en særlig interesse; gerne med fokus på detaljer. Nudansk Ordbog giver en definition, der læner sig op ad ovennævnte, men tilføjer, at en nørd er en person, der opfører sig mærkeligt eller dumt og nævner følgende synonymer: særling, tosse, tåbe og fjols. At være nørd er således ikke en entydigt positiv betegnelse. Den Store Danske bruger ord som dybdeborende, opslugt, fagområde og særlig interesse. Disse ord kan også hæftes på et menneske, der er grundig og engageret i sit fag og i kraft af netop disse egenskaber bliver dygtig til det, dvs. en ekspert med andre ord. Navneordet nørd har en variant i udsagnsordet ”at nørde”. Når man ”nørder” (bemærk ligheden med ”at nørkle”) med noget, går man i detaljen, man gør sig umage, hvilket blot øger den faglige dygtighed. Der er en tendens til, at man kalder sig selv nørd, når man egentlig er ret god til noget. Hvem har lært fagligt kompetente mennesker ikke at omtale sig selv som eksperter eller entusiaster, men at undskylde sig med betegnelsen nørd?

​

Hvornår er man nørd?

For lidt under 20 år siden lancerede Danmarks Radio tv-programmet Store Nørd. Programmet formidlede naturvidenskabelige emner for børn og unge i en frisk og letfordøjelig form. Ikke et ondt om lærerigt fjernsyn, men det er værd at opholde sig ved programmets navn med det tvetydige ord nørd som en del af titlen. Er man nødvendigvis nørd, når man interesserer sig for naturvidenskab og for verdens målbare byggesten? Ville et program om sport hedde Sportsidioten? Eller et musikprogram Poptøsen? I firserne var titlen på det naturvidenskabelige for børn det teknokratisk klingende Vitek. Programtitlen Store Nørd antyder, at naturvidenskabelige interesser primært dyrkes af børn og unge med et uheldigt udseende og begrænsede sociale færdigheder. En bekendt kaldte sin IT-kyndige kollega for ”nørden”. Noget af et kaldenavn til en medarbejder, som i højere grad end sine kolleger har sat sig grundigt ind i arbejdspladsens IT-løsninger. Det er bemærkelsesværdigt, når solide kvalifikationer inden for IT efterspørges i rigtig mange typer af stillinger.

​

Hvem sagde autist?

I 1988 havde Barry Levinsons film Rain Man med bl.a. Dustin Hoffmann premiere. Selvom det er tvivlsomt, hvor vidt Hoffmanns karakter vitterlig er autist, var filmens popularitet medvirkende til, at mennesker med  god hukommelse eller udpræget ordenssans i den daglige jargon undertiden fik betegnelsen ”autist” hæftet på sig. I den såkaldte sorte skole, dvs. Folkeskolen før cirka 1970, var paratviden inden for årstal, formler, kongerækker m.m. yderst nyttig. Der er intet galt med paratviden, i særdeleshed ikke, når den kan sættes ind i en relevant sammenhæng og ikke blot er en brugbar færdighed i et slag Trivial Pursuit. Der er heller noget galt med at vide noget for ens egen fornøjelses skyld.