top of page

kirker

Der er to kirker: Bringstrup og Sigersted Kirker. De  hører under Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat.

Bringstrup Kirke.png

Bringstrup/Sigersted Menighedsråd

Formand: Dennis Gylden, tlf. 29 27 01 10

Præst: Peter Borring Sørensen, tlf. 57 61 30 10

Sigersted Kirke.png

Bringstrup & Sigersted

Bibel

Der er mange fornøjelser ved at være præst. En af dem er at levere tekst til klummerne i Bøgebladet og Lokal Nyt. Inden jeg flyttede ind i Bringstrup præstegård i september 2020, boede jeg i Helsingør. I perioden 2012-2017 sad jeg i menighedsrådet i mit daværende bopælssogn Sct. Mariæ sogn i Helsingør. Af og til fik jeg lov til at skrive en artikel til sognets kirkeblad, hvoraf en enkelt tidligere har fundet vej til Lokal Nyt og Bøgebladet. Anden del af artiklen kommer i næste nummer.

Hvem sagde nørd!

Nørd er et tvetydigt begreb, som man af og til støder på i beskrivelsen af et fagligt engageret og detaljeorienteret menneske. Ordet nørd bruges også til at beskrive en socialt handicappet person med en fremtoning et stykke fra det fashionable. Den Store Danske (Gyldendals leksikon på internettet) definerer nørd som et slangudtryk fra midten af 1980'erne for en lidt latterlig, uheldigt klædt, men dybdeborende person, der er helt opslugt af et fagområde eller en særlig interesse; gerne med fokus på detaljer. Nudansk Ordbog giver en definition, der læner sig op ad ovennævnte, men tilføjer, at en nørd er en person, der opfører sig mærkeligt eller dumt og nævner følgende synonymer: særling, tosse, tåbe og fjols. At være nørd er således ikke en entydigt positiv betegnelse. Den Store Danske bruger ord som dybdeborende, opslugt, fagområde og særlig interesse. Disse ord kan også hæftes på et menneske, der er grundig og engageret i sit fag og i kraft af netop disse egenskaber bliver dygtig til det, dvs. en ekspert med andre ord. Navneordet nørd har en variant i udsagnsordet ”at nørde”. Når man ”nørder” (bemærk ligheden med ”at nørkle”) med noget, går man i detaljen, man gør sig umage, hvilket blot øger den faglige dygtighed. Der er en tendens til, at man kalder sig selv nørd, når man egentlig er ret god til noget. Hvem har lært fagligt kompetente mennesker ikke at omtale sig selv som eksperter eller entusiaster, men at undskylde sig med betegnelsen nørd?

Hvornår er man nørd?

For lidt under 20 år siden lancerede Danmarks Radio tv-programmet Store Nørd. Programmet formidlede naturvidenskabelige emner for børn og unge i en frisk og letfordøjelig form. Ikke et ondt om lærerigt fjernsyn, men det er værd at opholde sig ved programmets navn med det tvetydige ord nørd som en del af titlen. Er man nødvendigvis nørd, når man interesserer sig for naturvidenskab og for verdens målbare byggesten? Ville et program om sport hedde Sportsidioten? Eller et musikprogram Poptøsen? I firserne var titlen på det naturvidenskabelige for børn det teknokratisk klingende Vitek. Programtitlen Store Nørd antyder, at naturvidenskabelige interesser primært dyrkes af børn og unge med et uheldigt udseende og begrænsede sociale færdigheder. En bekendt kaldte sin IT-kyndige kollega for ”nørden”. Noget af et kaldenavn til en medarbejder, som i højere grad end sine kolleger har sat sig grundigt ind i arbejdspladsens IT-løsninger. Det er bemærkelsesværdigt, når solide kvalifikationer inden for IT efterspørges i rigtig mange typer af stillinger.

Hvem sagde autist?

I 1988 havde Barry Levinsons film Rain Man med bl.a. Dustin Hoffmann premiere. Selvom det er tvivlsomt, hvor vidt Hoffmanns karakter vitterlig er autist, var filmens popularitet medvirkende til, at mennesker med  god hukommelse eller udpræget ordenssans i den daglige jargon undertiden fik betegnelsen ”autist” hæftet på sig. I den såkaldte sorte skole, dvs. Folkeskolen før cirka 1970, var paratviden inden for årstal, formler, kongerækker m.m. yderst nyttig. Der er intet galt med paratviden, i særdeleshed ikke, når den kan sættes ind i en relevant sammenhæng og ikke blot er en brugbar færdighed i et slag Trivial Pursuit. Der er heller noget galt med at vide noget for ens egen fornøjelses skyld.

Nyheder
Voksenkor.png
Synge.png
Flowers 2.png
Flowers.png
Job

På sporet af… 
Hermed anden og sidste del af vandreturen på de nu nedlagte restbaner mellem Slagelse og Næstved og mellem Dalmose og Skælskør.

---------

FAKTABOKS En restbane er en jernbanestrækning uden fast person – eller godstrafik, men hvor sporene fortsat er intakte. Strækningen mellem Slagelse og Næstved med sidebanen Dalmose-Skælskør blev anlagt i en omgang og åbnede i den 15. maj 1892. Slagelse-Næstved blev lukket for persontrafik i 1971 og for godstrafik (mellem Slagelse og Sandved) i 1986. Dalmose-Skælskør blev nedlagt for persontrafik i 1950 og for godstrafik i 1975. På Sjælland er kun en enkelt restbane bevaret mellem Høng og Gørlev. Denne strækning trafikeres af Vestsjællands Veterantog. 

----------

 

En tidlig lørdag morgen i vinteren 2009 ankom jeg til Slagelse Banegård med tog fra Aarhus, hvor jeg boede dengang, ekviperet med en overlevelses - (læs: kedelig) madpakke, gode støvler og varmt tøj i lag, så jeg undervejs kunne tilpasse min påklædning efter vejrliget. Denne morgen var vejret tåget og køligt. Målet for turens første etape var Sandved, hvorfra der gik en rutebil tilbage til Slagelse, hvor jeg skulle overnatte. 


I perioden inden afrejsen havde jeg studeret strækningerne i 
værkerne Toget går via Dalmose – Slagelse-Næstved og 
Skælskør-banen gennem 100 år og Vestsjællandske Jernbaner. Det ville blive en lidt streng tur både pga. vejret og det anstrengende ved at gå på et jernbanespor, fordi svellerne er glatte i fugtigt vejr. Første stop var Sludstrup, hvor der ikke var meget jernbanestemning tilbage. Næste station var Flakkebjerg, hvor man med lidt god vilje godt kunne fornemme lidt jernbanestemning i form af den bevarede stationsbygning og perron. Næste stop var Dalmose Station, hvor jeg var spændt på at se, hvor meget af det engang omfattende sporterræn, der endnu var bevaret. Ifølge ældre fotografier var store dele af 
arealet mellem Stationsvej og virksomhederne på Lodsvej belagt med side – og rangerspor, da Dalmose Station endnu var et vestsjællandsk jernbaneknudepunkt og en stor statslig arbejdsplads midt i byen. Vandreturen havde som nævnt nostalgiske jernbaneoplevelser som motivation og i mindre grad naturoplevelser, så bortset fra jernbanestemningen på Flakkebjerg Station, var jeg træt, lækkersulten og en anelse understimuleret, da jeg nåede Dalmose. I 2009 var der kun krydsningsporet tilbage af det før så omfattende sporterræn. Lidt slukøret fortsatte jeg turen mod Sandved. Men hvilken lykke! Bagved stationsbygningen lå den lille slagterforretning. Havde en by som Dalmose stadig sin slagter? Ja da! I den lille, hyggelige forretning supplerede jeg min ret kedelige madpakke med et par røde pølser. Hver gang jeg kører på Stationsvej og passerer slagterforretningen på Stationsvej, tænker jeg på dengang ”Slagter” - skiltet dukkede op i det ukendte og gjorde en træt og sulten restbanevandrer meget glad. Herefter var højdepunktet på den sidste del af dagens etape at se afgreningen til banen mod Skælskør. Her blev jernbanegeografien gjort meget anskuelig. 

 

Dagen efter kørte jeg tilbage til Sandved med rutebilen fra 
Slagelse og gik resten af turen til Næstved, hvorfra jeg - via 
Ringsted - sidst på eftermiddagen kørte med tog tilbage til 
Aarhus. 


I april samme år gik turen igen til Dalmose, hvor jeg kom med rutebil fra Slagelse for at vandre på strækningen til Skælskør. Jeg ”gik på sporet” ved Dalmose Station og sørgede for at holde til højre efter krydsningen med hovedgaden, så jeg ikke på ny  endte i Næstved. Vejret var denne lørdag langt bedre. Sidebanen til Skælskør var bygget med et langt lettere spor, der lå tættere på underlaget, hvilket gjorde den langt nemmere at vandre på.

 
Et par timer senere nåede jeg Skælskør og ”inspicerede” 
havnebanen og den daværende veteranbaneklubs store 
materielsamling, som stod oprangeret på sporterrænet ved 
Skælskør Banegård, der i lighed med Dalmose Station fungerer som rutebilholdeplads. 

 

Hermed slutter min beretningen om den begivenhedsrige tur på resterne af det vestsjællandske jernbanenet. Tidspunktet for fodturen var velvalgt, da skinnerne blev fjernet få år efter for at give plads til Fodsporet, som er en rekreativ natursti anlagt mellem Slagelse og Næstved og mellem Dalmose og Skælskør.

 

Ønsker man besøge naturstien henvises til hjemmesiden www.fodsporet.dk Frygt ikke! Både sveller og skinner er helt fjernet. Sidst jeg besøgte Dalmose, havde slagteren åbent, så der er mulighed for en rød pølse undervejs. 
Sognepræst Peter Borring

Organist

FOREDRAG OM BIBELENS FORUNDERLIGE PLANTEVERDEN

Torsdag den 14. marts kommer Hans Arne Jensen, dr. agro. i arkæologisk botanik, til Bringstrup for at holde foredrag om Bibelens planter.

I foredraget fortæller Hans Arne Jensen om mange års arbejde med indsamling af oplysninger om planterne i Bibelen. Disse er samlet i bogen ’Bibelens Planteverden’, som udkom på forlaget Rhodos i 2004. I Bibelen er omtalt ca. 100 forskellige planter. Nogle af disse er velkendte kulturplanter, andre er sjældne og mere eller mindre ukendte eksotiske vækster. Der gives eksempler på anvendelse af planterne, og i hvilken sammenhæng de er omtalt i Bibelen. Desuden fortælles om nogle af de mange arkæologiske udgravninger i Mellemøsten, hvor der er fundet rester af Bibelske planter. Bogen er illustreret med 20 farveplancher af bibelske planter, der stammer fra et 2000 år gammelt græsk lægehåndskrift, samt med en række sort-hvide illustrationer fra Egypten, Assyrien og Palæstina, hvoraf nogle stammer fra den bibelske periode.

 

Foredraget holdes i forsamlingshuset Friheden i Bringstrup, og der er ingen entré.

Organist søges

En deltidsstilling som organist ved kirkerne i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat er ledig pr. 1.2.2024. Stillingen er normeret til 10 timer pr. uge.

 

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Spille til gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, herunder vielser, begravelser, dåb m.v.

  • Deltagelse i og evt. planlægge kirkekoncerter, salmesangsaftner, musikgudstjenester o. lign. i samarbejde med præst, kirkesanger og menighedsråd.

  • Udvikle bestående aktiviteter samt nye tiltag i sognene.

 

De 3 sogne har ca. 1700 indbyggere, og vi har i løbet af de sidste tre år fået ny præst, ny kirkesanger og et nyt menighedsråd. Sognene er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem menighedsrådet, præsten og pastoratets ansatte.

Vi forventer, at du:

  • Er god til at spille og har en bred musikalsk interesse.

  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet.

  • Er loyal, engageret og fleksibel.

  • Er åben for udvikling af kirkens arbejde.

 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649,00 kr. – 402.903,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.542,53 kr. – 66.074,23 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 24.806,82 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 32.341,60 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 38.485,34 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er prøvetid i stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Steen Kisselhegn på telefonnummer 40430930.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Steen Kisselhegn, Gyrstinge Bygade 92, 4100 Ringsted eller på mail til menighedsrådet 7340@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8.1.2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 3.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Organis
church.PNG
flowers 3.png
bottom of page