top of page

kirker

Der er to kirker: Bringstrup og Sigersted Kirker. De  hører under Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge Pastorat.

Bringstrup Kirke.png

Bringstrup/Sigersted Menighedsråd

Formand: Dennis Gylden, tlf. 29 27 01 10

Præst: Peter Borring Sørensen, tlf. 57 61 30 10

Sigersted Kirke.png

Bringstrup & Sigersted

Gudstjen
Bibel
Diakoni

Færre gudstjenester i Sigersted kirke 
Vores pastorat, Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat, 
omfatter de tre sogne med en kirke i hvert sogn. I de senere år har de tre kirker været tilgodeset med det samme antal 
gudstjenester ligeligt fordelt på de to faste tidspunkter kl. 9.00 og kl. 10.30. 


Gennem de sidste par år må det konstateres, at kirkegangen i Sigersted kirke er beskeden. Den tidlige gudstjeneste kl. 9.00 aflyses hyppigt, når ingen møder op for at deltage i 
gudstjenesten. Til højmessen kl. 10.30 besøges kirken af 2-3 sognebørn. 

 

Det nye er, at Sigersted kirke med virkning fra november 2022 kun benyttes til: 
- En månedlig højmesse. 
- Til påske, pinse og jul afholdes mindst en gudstjeneste for 
hver højtid. 
- At stå til rådighed for kirkelige handlinger – dåb, vielser, 
begravelser/bisættelser, konfirmationer mv. - helt i 
samme omfang som hidtil. 
- At danne ramme for særlige gudstjenester som for 
eksempel høstgudstjenester og fyraftensgudstjenester 
samt koncerter.

 
Denne ordning kan justeres, såfremt tilslutningen til 
gudstjenesterne i Sigersted kirke ændrer sig. Baggrunden for ændringerne er også, at det er demotiverende for præst og kirkefunktionærer og for medlemmer af menigheden, som ønsker at nyde godt af fællesskabet med andre kirkegængere. 

 

Man bør heller ikke se bort fra, at ressourcerne, der går til at 
forberede gudstjenester i en tom kirke, kan gøre gavn andre 
steder i pastoratet. 

 

Med hensyn til indbyggertal er Gyrstinge det største sogn med 827 indbyggere, hvoraf 655 er medlem af Folkekirken. 
Bringstrup sogn har 428 indbyggere, hvoraf 313 er medlem af Folkekirken. Sigersted sogn har 482 indbyggere, hvoraf 353 er medlem af Folkekirken. Tallene stammer fra www.sogn.dk og er fra den 1. januar 2022. 

 

Med tilladelse fra biskoppen har de to menighedsrådsformænd, 
Kirsten Forsingdal og Dennis Gylden, samt sognepræsten Peter Borring tilpasset gudstjenestefrekvensen for Sigersted kirke som beskrevet ovenfor.  
Med venlig hilsen  
Menighedsrådet for Bringstrup og Sigersted sogne og 
menighedsrådet for Gyrstinge sogn

Kirkebil 
Kirkebil er et tilbud til medlemmer af menigheden, som ønsker at deltage i gudstjenesten, men ikke har mulighed for at komme til og fra kirken. 

Det er muligt at bestille kirkebil til gudstjenester i vores tre kirker. 

Sådan gør du: Man bestiller en taxa via Ringsted Taxa på telefon 57 67 35 35. Ved bestillingen opgives kontonummeret 80064.

Det var så den sommer… 

Talemåden Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det 
stammer fra Mark Twain, selvom den ofte tilskrives Storm P., 
der som underfundig borger i land med yderst omskifteligt vejr sagtens kunne have udtalt det. Nok kan man være uenig om, hvilken årstid, der er den foretrukne, men vejret må nok 
kategoriseres til at være et ret ufarligt emne.  

 

Derfor går det an at sige, at dette års sommer er definitivt forbi, og efteråret er over os. Det ses blandt andet på vores 
påklædning. For få uger siden gik mange i shorts og korte 
ærmer. Nu er overgangsjakkerne og tørklæderne taget frem fra garderoben, og de stigende energipriser betyder, at mange ser frem mod en kold tid. 

 

Den 30. juni afholdte vi sæsonens sidste fyraftensgudstjeneste i Sigersted kirke. Da vidste vi ikke, at vi stod på tærsklen til 
endnu en lang og varm sommer. På grund af tidspunktet på 
året, var netop sommeren temaet for denne aftens prædiken. Af de fire årstider forekommer sommeren at nyde en særlig status som et varmt og lysende højdepunkt midt på året. Den nordiske sommer har antaget et nærmest mytisk præg, hvilket ikke mindst skyldes Højskolesangbogen. Et oplagt eksempel på en sommersang er Danmark nu blunder den lyse nat. Salmebogen kan også være med, f.eks. Det dufter lysegrønt af græs. 

Det dufter lysegrønt af græs hylder Guds skaberværk, men i 
slutningen af det fjerde vers udvides perspektivet fra det 
sanselige til det åndelige. De genkendelige og umiddelbare 
sansninger af sommeren sættes ind i et større perspektiv, ja  
ikke bare større, men i et perspektiv, hvor evigheden er 
horisonten. Netop fra sansningen af foråret lige nu og her til den nye himmel i Guds evighed: Alt kød må dø / hver blomst bliver hø / Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet. Det sidste vers nævner, at Ordet er Kristus (Joh. 1,1), som skaber en ny himmel og en ny jord. Den første skabelse er 
ufuldkommen, fordi blomsten må visne og kødet dø; men med Guds evige Ord, Jesus Kristus, peges der frem mod den nye  skabelse – genskabelsen af himmel og jord, hvor livet og 
blomstringen og sommeren er evig. Da gryr en evig sommer 
eller med andre ord, da begynder en evig sommer at udvikle sig og eksistere.
 

Der nævnes ikke en evig vinter, forår eller efterår. Nej, som 
billede på det evige og paradisiske, nyder sommeren en særlig status. Sommeren er det skønneste, det ultimative. Den nordiske forestilling om paradis er ikke en regnvåd tirsdag i november, nej, paradiset er en evig sommer.  

Salmen beskriver en nærmest mytisk sommer, altså noget, der måske aldrig rigtig har eksisteret, men en myte, som alligevel former vores forestillinger og erindringer. Sådan er det nok også med barndommens sommer, der former vores forventninger til den perfekte sommer. Sommerens vemod kommer af ikke at kunne leve op til kravet om at holde tilstrækkeligt af og nyde sommeren. Sommerminder forstærker sig selv. Det bliver ikke oplevelserne, men minderne i sig selv man mindes, og det bliver de sjældent ringere af. En af grundene til, at sommerminderne vokser, kan sagtens være en længsel efter barndommen, hvor man havde god tid. Som barn syntes den syv ugers sommerferie som halve år. Det er en lang periode, og for et barn, som i sagens natur har levet i kortere tid, er syv uger rigtig længe. Og som voksen husker man primært de gode minder. Man husker ikke kedsomheden og de eftermiddage, hvor man på dage med højt solskin alligevel hang foran fjernsynet og rettede sit begær mod gigantiske isvafler, fordi det hændte, at man kedede sig i løbet af de syv, lange uger. Jo, det hændte altså! 

Med efteråret og vinteren kan vi tage det mere afslappet. Der er ikke de samme forventninger. Man tager, som det kommer. Med foråret er det anderledes. Selv de mest vejrligt uinteresserede må da glæde sig over den første forårsdag, måske endda dem, der følger efter! For de varmeste tilhængere af sommeren forekommer efterår og vinter, nærmest som en kold tid, der skal gennemleves, inden man igen kan smide det kraftige fodtøj, de lange klæder og strømperne. For andre skænker de kolde årstider muligheden for, at man med god samvittighed kan hellige sig de indendørs sysler. 
Sognepræsten 

church.PNG
Flowers.png
Flowers 2.png
flowers 3.png
Er du vores nye
Jesus som ung
Nye graver
Minikonfirm
Fyraftensgudstjeneste efterfulgt af fællesspisni
bottom of page